Måske har du fået tudet ørene fulde fra din bedstemor om, at du skal sidde rank ved middagsbordet. Og på den måde kan man hurtigt ende med at negligere den ranke ryg og de tilbagerullede skuldre.
Men formaningerne fra din bedstemor er faktisk ikke uden grund: talrig forskning de seneste par år har stadfæstet, at en god kropsholdning er super vigtig. Vi har gennemgået faglitteraturen og fundet tre interessante videnskabelige undersøgelser, der understreger værdien af en god holdning.
Hvordan får man en bedre kropsholdning?
Der er flere måder hvorpå man kan få en bedre kropsholdning, og den vigtigste er motion og styrketræning. Hvis ikke du holder kroppen i gang ofte og regelmæssigt, vil ryggen synke sammen og skuldrene vil trække sig frem. Husk derfor at motionere gerne flere gange om ugen, og dyrk gerne styrketræningsøvelser såsom squats og dødløft. En anden mulighed er at købe en rygstøtte, som hjælper på kropsholdningen. Du kan læse mere om rygstøtte her.
Din lungekapacitet øges med 30%
En foroverbøjet kropsholdning kan reducere din lungekapacitet med op mod 30%. Det skyldes, at en foroverbøjet kropsholdning ikke giver den fornødne plads for udvidelsen af lungerne. I praksis betyder det, at mængden af oxygen som når frem til kropsvævet begrænses, inklusiv mængden af oxygen som når hjernen.
Mange undersøgelser har desuden påvist, at en dårlig holdning resulterer i en lavere kognitiv kapacitet (præstationen ved matematikøvelser som proxy). Så en god kropsholdning er således betydningsfuld både for din lungekapacitet og din kognitive kapacitet.
Læs om studiet her: nytimes.com
Studerende med god kropsholdning klarer sig bedre i matematiktest
I 2018 undersøgte Peper, E.; Harvey, R.; Mason, L. et al. sammenhængen mellem god kropsholdning og præstation ved matematiktest. Studiet fandt, at studerende med lav selvtillid hvad angik matematiske evner klarede sig markant bedre i matematiktesten, når de blev instrueret i og bedt om at holde en god kropsholdning som arbejdsposition. Omvendt blev den øvrige gruppe af studerende ved et markant lavere niveau af præstation. Der var ingen signifikant forskel med studerende med gode matematiske kundskaber.
Studiet peger dels på, at de bedre matematiske præstationer ved god kropsholdning skyldes egen selvtillid: man får simpelthen mere selvtillid, når man har en god kropsholdning, og man klarer sig således bedre ved tests. En anden mulighed er den øgede lungekapacitet, som vi skrev om tidligere.
Læs studiet her: neuroregulation.org
Fængselsindsatte er mindre tilbøjelige til at overfalde folk med god kropsholdning
Man skulle tro, det var løgn. Men et studie fra 1981 peger faktisk på, at fængselsindsatte er mere tilbøjelige til at vælge et offer med dårlig holdning – mere end personens antagelige styrke eller størrelse.
Man bad fængselsindsatte se et videoklip med almindelige mennesker fra en travl gågade i New York. Derefter bad man de fængselsindsatte vælge, hvilke personer de ville vælge, hvis de skulle overfalde en. Den største faktor for hvem de indsatte valgte – snarere end personens antagelige styrke eller størrelse – var kropsholdningen.
Hvis holdningen var indelukket, usikker og foroverbøjet, ville de indsatte være mere tilbøjelige til at overfalde personen. En anden grund til god kropsholdning er således den selvsikkerhed, som man udstråler.
Læs studiet her: onlinelibrary.com
Skriv et svar